Praktisk
Afsprit dine hænder ved dispenseren lige inden for døren som det første.
Du skal komme omklædt, så ophold i garderoben minimeres.
Udover garderoben kan du stille sko og hænge en jakke på det første tøjstativ i ‘butikken’. I så fald går du derfra lige ind i yogasalen.
Skal du i garderoben så gå ind i garderoben ad første ‘dør’ til højre – gå ud ad den anden dør, når du skal videre ind i yogasalen. Efter lektionen går du den modsatte vej ud.
Max 4 personer i garderoben ad gangen.
Brug af toilet
Afsprit hænder både før og efter toiletbesøg ved dispenseren udenfor toiletdøren.
Efter toiletbesøg afspritter du selv toilettet – herunder ‘træk-ud-knappen’.
Brug papirhåndklæde til at slukke vandhanen og åbne døren.
Diverse
Yogastien sørger for den generelle rengøring – herunder afspritning af dørhåndtag, flader mv flere gange om dagen.
Hvis du har brug for at drikke vand før/efter undervisningen, skal du selv medbringe en drikkedunk, som opbevares sammen med dit overtøj. (Husk vi normalt anbefaler ikke at drikke under undervisningen, med mindre du bliver utilpas og har brug for væske).
Kom til tiden
Vær omklædt og parat på din måtte inden undervisningen begynder.
Påklædning
For at kunne give dig den bedst mulige korrektion i stillingen, er det vigtigt, at du har tætsiddende bukser på, der gør det let at aflæse benenes struktur i stillingen. Shorts er helt ok, og bare fødder er en nødvendighed. Undgå tung parfume og store smykker.
Mad og drikke
Kom til yoga på tom mave! Vent mindst 3 timer efter et større måltid, før du laver yoga. Den varme kroppen producerer, når du praktiserer yoga, er gavnlig. Undgå derfor at drikke vand i timen.
Helbred/sygdom
Giv altid besked om skader, sygdom, medicinforbrug m.m. Lyt til din krop og respekter dine grænser, og udsæt ikke dine medkursister for smittefare
For kvinder
Kvinder skal være opmærksomme på, at der gælder særlige forholdsregler ved graviditet, under menses og i forbindelse med menopause. Hvis dette er/bliver aktuelt, så lad os tale om det.
Tilmelding/betaling
Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Din plads på holdet er først sikret, idet du har betalt. Betaling via netbank, mobilepay eller kontant på dagen. Tilmelding er bindende, og din betaling refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads væk til en anden. Giv gerne besked via email:maria@yogastien.dk.
Betaling via netbank: Regnr. 0400 Kontonr. 4024764937, eller via Mobilepay/MyShop på: 19559.
Rabat
Yogastien er voldsomt presset økonomisk som følge af Covid-19, så generelle rabat-ordninger afskaffes. Hvis du har en særlig presset økonomi, fx hvis du er på kontanthjælp eller SU, kan du drøfte en rabatmulighed med mig.
Sygdom
Er man det mindste syg bliver man hjemme og er man dermed forhindret i at komme til yoga, kommer man bare på et andet hold en anden dag.
Aflysning
Yogastien forbeholder sig retten til at aflyse ved fx yogalærerens sygdom. Aflyses et hold får du en ny dag. Hvis det er en workshop der aflyses, kan du vælge at få dine penge retur eller deltage på en anden workshop.
Aldersgrænse
Du skal, som udgangspunkt, være fyldt 16 år for deltage på almindelige yogahold – undtagen for særlige børne- og ungdomshold. Er du under 18 år, skal du kunne fremvise skriftlig tilladelse fra mindst én forældre/værge første gang du kommer til yoga.
Leje af lokalerne
Lokalet er på 144 m2. Der er omklædningsrum og toilet. Alt yogaudstyr i topkvalitet forefindes: måtter, klodser, bælter, pøller, tæpper, stole mv. Der forefindes et instruktør-podie, WIFI-adgang og bluetooth-højtaler.
Rengøring er inkluderet i lejen, men der henstilles til, at lokalet afleveres ryddelige, tingene bragt på plads og i samme stand som ved overtagelsen.
Leje, timebasis 250,- kr. per time.
Leje, 1 ½ time 350,- kr.
Leje, 2 timer 450,- kr.
Leje, ½ dag, (7-14.30 eller 14.30-22.00) 800,- kr.
Leje en hel dag (Lørdag eller søndag) 1500,-
Ansvarsfraskrivelse
Al træning og ophold i lokalerne sker på eget ansvar. Yogastien er ikke ansvarlig for skade, heller ikke på ejendele eller tab som følge af tyveri. Yogastien forbeholder sig ret til at foretage ændringer i åbningstider, skema, udbud, priser, vilkår, m.m. Der tages forbehold for fejl.
Persondata og fortrolighedspolitik
De persondata vi behandler er dem du selv giver os via din tilmelding til yoga i Yogastien. Vi indsamler dermed kun de data vi har brug for i forbindelse med vores administration af kundeforholdet. Med din tilmelding giver du os tiladelse til dette og til at opbevare dine data så længe der er er et aktivt kundeforhold. I henhold til bogføringsloven gemmes al bogføringsmateriale i minimum 5 år. Det er Yogastiens politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Når der ikke længere er behov for dine personoplysninger, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.Du kan til enhver tid få indsigt i de oplysninger vi har om dig ligesom du til enhver tid kan trække din tilladelse om at gemme din data tilbage.
Ejerskab og rettigheder
Yogastien ejes og drives af Roskilde Yoga ApS. CVR-Nr.: 37229873.
Undervisning i Jystrup
Yogalokalet i Jystrup ligger på Skovlygården, Roskildevej 637, 4174 Jystrup.
Undervisning i Trekroner
Yogalokalet i Trekroner ligger i Akacielunden 13a., 4000 Roskilde. Tæt på stationen og med gode 2-timers parkeringsmuligheder.