Med din tilmelding bekræfter du at have læst og accepteret nedenstående vilkår:
Tilmelding og betaling
Din plads på holdet eller workshoppen er først sikret, idet du har betalt. Tilmeldingen er bindende, og din betaling refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads væk til en anden. Giv besked via email: maria@yogastien.dk.
Reklamationsret
Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret. Men er du ikke tilfreds med kurset/workshoppen kan du naturligvis kontakte os på maria@yogastien.dk. eller 22316566 straks.
Force Majeure
Vi tager forbehold for Force Majeure.
Fortrydelse og afmelding
Yogastiens undervisning falder inden for følgende undtagelse til fortrydelsesretten, og disse aftaler kan som udgangspunkt ikke fortrydes: Levering af ydelser i form af forplejning eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt (se evt. mere på www.forbrug.dk under ‘fortrydelsesret’).
Manglende fremmøde giver ikke ret til tilbagebetaling.
Aflysning
Yogastien forbeholder sig retten til at aflyse ved fx yogalærerens sygdom. Aflyses undervisningen en dag får du en ny dag, hvis muligt. Hvis det er en workshop der aflyses, kan du vælge at få dine penge retur eller deltage på en anden workshop.
Ansvarsfraskrivelse
Al træning og ophold i lokalerne sker på eget ansvar. Yogastien er ikke ansvarlig for skade, heller ikke på ejendele eller tab som følge af tyveri.
Yogastien forbeholder sig ret til at foretage ændringer i åbningstider, skema, udbud, priser, vilkår, m.m.
Privatlivspolitik
De persondata vi behandler er dem du selv giver os via din tilmelding til yoga i Yogastien. Vi indsamler dermed kun de data vi har brug for i forbindelse med vores administration af kundeforholdet. Med din tilmelding giver du os tiladelse til dette og til at opbevare dine data så længe der er er et aktivt kundeforhold. I henhold til bogføringsloven gemmes al bogføringsmateriale i minimum 5 år.
Det er Yogastiens politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Når der ikke længere er behov for dine personoplysninger, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Du kan til enhver tid få indsigt i de oplysninger vi har om dig ligesom du til enhver tid kan trække din tilladelse om at gemme din data tilbage.
Fortrolighedspolitik
Når du foretager køb eller tilmelder dig hold, workshops m.m. sender vi dig bekræftelse pr. email. Dine personlige oplysninger videregives ikke til tredjepart.