Testimonials
Det har været en åbenbaring for mig at gå til yoga hos Maria. Min krop har fået langt bedre styrke og holdning. Mine rygsmerter er langt mindre hyppige. Jeg har i mange år ledt efter et sted som dette, og er nok lidt kræsen med undervisere. Her er det hver eneste gang udpræget professionel undervisning og Maria har et nærvær for hver enkelt, der gør det til en fantastisk oplevelse. Jeg vil anbefale Yogastien til alle.
Jeg føler mig udfordret og ikke to yogatimer er ens. Maria bygger øvelserne op på en let og elegant måde. Øvelserne justeres og finjusteres og der bliver arbejdet med dele af kroppen, som man synes bare ikke kan ‘bevæges’, men det lykkes alligevel. Pludselig er man behagelig varm i hele kroppen – det føles godt og sundt. Er man halvskidt en dag med fx lidt hovedpine, er det helt sikkert, at den er pist væk efter en yogatime.
Efter mange års ballettræning holder yogaen min smidighed og balance ved lige og videreudvikler begge dele på en ny måde. Dertil sørger yogaens mange omvendte stillinger for at massere og aktivere mine lunger, hvilket forebygger gener fra min astma. Men det vigtigste har vist sig at være, at yogaen hjælper mig med at få en særlig ro, som var tiltrængt, især i en lidt svær overgang med stress og hjerteproblemer. I dag er jeg frisk og nyder bare det velvære, som yogaen giver.
Jeg er virkelig glad for yoga i yogastien! Det gør virkelig en forskel for mig og jeg synes Maria er en fantastisk underviser! Hun har formået at skabe en helt speciel “atmosfære”, så når man træder ind i yogahuset hos Maria, er det yoga i ordets bogstaveligste og bedste form.
Jeg har fulgt forskellige yoga hold igennem årene. Men jeg synes virkelig Maria er dygtig. Jeg er virkelig imponeret over hendes måde at møde “eleverne” på og over den måde Maria underviser på.
For mig er yogaaftnen hos Maria et af ugens højdepunkter. Med sin dygtighed, sans for fordybelse og skarpe blik for hver enkelt elev, skaber Maria et rum, hvor jeg igennem yogaen lader op og lader af.
Åndedrættet falder til ro, blodtrykket daler, bevidstheden smelter sammen med armenes løft og benenes udstrækning, og den samlede organisme tager over og foretager bevægelser der overrasker mig og jeg finder hele tiden nye balancepunkter . Yoga hos Maria er sundhedsfremme for hele kroppen og sjælen med!!!!
Min lidt slidte krop får det bedre af at dyrke yoga. Efter at have dyrket yoga et par år har jeg ikke længere så mange smerter i kroppen. En af de konkrete effekter af at gå til yoga er, at min lænd gør ikke ondt mere af at stå stille, og så har jeg lært at stå og gå bedre og ligesom yogaen har vækket muskler jeg ikke vidste jeg havde.
Jeg har dyrket yoga hos Maria siden 2007. Jeg føler mig altid tryg ved Marias måde at instruere på. Marias yoga giver mig ro, balance og smidighed, både mentalt og fysisk. Marias undervisning er på et højt niveau og er altid præcis og grundig og der er er opmærksomhed på den enkeltes behov. Det er altid en god oplevelse at være til yoga hos Maria.
Jeg har gået til yoga de sidste 10 år. Yoga er blevet uundværligt for mig, idet jeg både får styrket min krop og får skabt ro i tankerne. Når jeg dyrker yoga, undgår jeg sygdom og de rygsmerter, som jeg tidligere var plaget af. Jeg har haft forskellige yogalærere gennem tiden, men Maria er ubetinget den lærer, som er mest grundig og opmærksom på hver enkelt elev.
Marias undervisning er præget af hendes grundighed ved instruktion, store opmærksomhed på de enkelte elevers muligheder. Desuden er det meget tydeligt, at hun “har en plan” med de enkelte yogaøvelser. Hendes program fra gang til gang er meget varieret, inspirerende og spændende. Personligt har jeg mærket en øget styrke af min krop, sluppet for smerter i lænden samt opnået større kropsbevidsthed.
Når jeg laver yoga føler jeg at krop og sjæl taler sammen. Hos Maria er det muligt at fordybe sig i stillingerne , selvom kroppen er slidt og ikke alt for velholdt. Hun er suveræn til at finde lige de hjælpemidler der giver ro, så ‘samtalen’ kan finde sted.
Maria er utrolig dygtig både til at undervise, men også til at forstå alle vores forskellige skavanker. For mig har yoga’en virkelig stor betydning. Jeg har et krævende fysisk arbejde, og det yoga’en giver mig, er at jeg får strukket kroppen godt igennem og får fat i de spændinger, der tit opstår. Så jeg føler mig rigtig godt kørende, og den ugentlige træning giver en indre ro og gode redskaber til øvelser man kan bruge og tænke over i sin hverdag.
Jeg elsker de lange intense stræk og den fordybelse jeg oplever, når jeg øver yoga hos Maria. Det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg kan slippe tankerne helt og være rigtig tilstede i min krop.
Hos Maria på Yogastien kommer jeg i en tilstand, hvor jeg helt har min krop i fokus. Det har en fantastisk effekt på mit mentale indre, der på grund at det kropslige fokus, får en slags ”tænke pause”. En anden stor gevinst er fysikken. Jeg får tit sved på panden og jeg er øm i kroppen i dagene efter yoga – på den ”gode” måde. Men den største gevinst er dog, at yoga er rigtig god for min dårlige ryg. Jeg føler en massivt øget smidighed i ryggen og mine kroniske smerter er væsentlig mindre i dag.
Jeg har gået til flere forskellige former for yoga i København. Og for mig er Iyengaryoga og særligt Marias undervisning det bedste jeg har oplevet. Instruktionerne er kompetente og præcise, og det er så mærkbart godt for min krop og mit sind at være med, at jeg nærmest er blevet helt afhængig. Det er svært at beskrive, så prøv selv 🙂
At gå til yoga er for mig selvbehandling af rygsmerter, men samtidig giver det mig fysisk styrke og smidighed. Hvis jeg stopper går det simpelthen udover min fysiske sundhed. Maria’s undervisning er super kompetent. Og det siger jeg uden at have mange andre yogaerfaringer. Hun har bare styr på det. Hun vejleder individuelt ved behov, men der er også en forventning til deltageren om at gøre sig umage.
Jeg har gået til yoga hos Yogastien i 10 år. Jeg bliver ved fordi Maria er et rigtigt behageligt menneske. Jeg har dyb respekt for hendes faglighed og meget taknemmelig over at hun altid er opmærksom på hvordan jeg kan få noget ud af øvelserne, når min krop ikke kan det som Maria instruerer i. Jeg er 66 år og noget stiv i leddene. Jeg oplever mig selv mere smidig, let og løftet (rankere) når jeg har afsluttet yogastimen og er altid veltilpas og glad når jeg går derfra.
Jeg har i en del år haft en del problemer med ryggen, og er blevet behandlet hos kiropraktor. Efter at jeg begyndte til Yoga hos Maria fik min ryg det meget bedre og jeg behøver derfor ikke at blive behandlet hos kiropraktor mere. Jeg føler et dejligt velvære ved Yoga og har efterhånden gået til det i mange år.